Følg os på Facebook:

"Kokken & Kærligheden"​

Kogebogen Kokken & Kærligheden er meget mere end en kogebog med 42 vidunderlige, personlige retter med tilhørende forslag til skønne vine i flere prisklasser – alt sammen valgt, skabt og tryllet frem i køkkenet af den livskloge, livsglade, nysgerrige og passionerede kok og sommelier Peter Hørning.

Det er også en portrætbog, som gennem fortællingerne, ordene og de mange smukke fotos former sig som en hed og intens kærlighedserklæring til nuet, dagen, hustruen Annette, parrets seks børn og familiens smukke hvide hus på Amager, hvor der ud over kogekunst af høj karat og vinklub også er plads til både en af hovedstadens ældste danseskoler, private selskaber og spirituelle arrangementer med hyppige besøg fra 'åndeverdenen'. 

Peter Hørning deler med rund hånd og med humor og indsigt mellem de skønne retter ud af hele sit liv – om de mange år som SAS-steward og rejserne til hele verden, hvor han kunne dyrke sin passion for mad og vin og surfing, tiden som ishockeyspiller, opvæksten med dans, mødet med sit livs Annette og tabet af sin lille søn.

Men han fortæller også om maden, vinen, kærligheden, livet, døden, sin spirituelle tro – og om en helt anderledes intens og autentisk kernefamilie helt ud over det sædvanlige, hvor den enkle hemmelighed er, at alle følger deres mavefornemmelser og lever deres drømme. 

"Kokken & Kærligheden er et fascinerende, gribende og nyskabende værk til emotionelt orienterede mennesker, der kan dufte en blomst, frydes over en stjerne – og som elsker dejlig mad og ikke mindst vin!"

En kogebog som denne er ikke set tidligere.

Forfatteren Peter Hørning blev med sit team 'Hørning Mad og vin' Danmarksmester i vinsmagning/ blindsmagning i maj 2017 - og i kogbogen finder man de små guldkorn fra kokken - hvorfor netop de forskellige vine passer til de forskellige udvalgte favoritopskrifter.​

KØB dit eksemplar som den gode julegaveidé i god tid, eller til dig selv som gave

KØB HER

​​Kokken & Kærligheden - en noget anderledes kogebog og selvbiografi.

Følg den på Facebook på: https://www.facebook.com/hornyhouse.dk?fref=ts

Citat fra kogebogen "Kokken & Kærligheden":

Fra Kapitlet "LIVET": ​”Når jeg lukker øjnene kan jeg stadig huske lydene, synsindtrykkene og duftene i mit første barndomshjem på Skotlands Plads på Amager. Det var en treværelses lejlighed i et ejendomskompleks med masser af andre børn alle vegne, og vi havde en gård med en kæmpestor legeplads. Jeg husker aldrig, jeg har måttet gå ned og være alene.

   Som alle andre brødre sloges min storebror – som er tre et halvt år ældre – og jeg altid, og til sidst blev det for meget for min far, som sagde, at nu kunne vi vælge mellem at gå til boksning eller ishockey, så vi kunne bruge alle vores kræfter og afreagere.
   Og da min mor var stiv af skræk for, at vi skulle gå til boksning, blev det ishockey, og som syvårig begyndte jeg at træne og spille i Tårnby. Vi var også allerede blevet introduceret for sporten, da vi løb på skøjter om vinteren.
Men mit fritidsliv som barn og ung bestod også af noget helt andet end ishockey.

   Mine forældre Eva og Flemming Hørning blev Danmarksmestre i standard- og latindanse fire gange i 1950’erne og 60’erne, og i 1956 vandt de også Europa-pokalen, som svarer til nutidens Europamesterskab.
Og naturligvis dansede både jeg og min bror også gennem hele barndommen. Jeg begyndte selv som toårig”. Citat slut.

Der sker så meget omkring bogen "Kokken & Kærligheden"

og du kan følge udviklingen på Face book her:

https://www.facebook.com/hornyhouse.dk?fref=ts

​          

Enkelthed er filosofien bag alle opskrifterne i "Kokken & Kærligheden".​

Nr. 1 i DM i blindsmagning
Teamet 'Hørning Mad og Vin' løb med sejren d. 7. maj 2017
Læs hele nyheden
FEDE fredag - vinsmagning kun for mænd
Denne særlige aften står selvfølgelig i vinsmagningens tegn, men med 8 smagninger af tunge, fede vine til en 5 retters spændende menu, hvor der ikke skeles til kalorier eller grønt !!!
Læs hele nyheden
Spørgsmål og informationer
Hørning Huset har mange forskellige arrangementer - og måske kan du ikke altid lige finde det, du søger?
Læs hele nyheden
Nyhedsbrevet fra Hørning Huset
Det store nyhedsbrev kommer ca. hver 14 dag. Der får du de nyeste input fra Hørning Huset med tips, vin- og madarrangementer, nyeste videoer med opskrifter, konkurrencer m.m. Hold dig ikke tilbage - det gør vi ikke...
Læs hele nyheden
PRESSEMEDDELELSE
"Kokken & Kærligheden" Kogebogen om livet - som ikke helt er set før...
Læs hele nyheden
Hverdags-vinsmagninger
Altid 6 vine til en 3-retters menu... Stemning - masser af vin - skøn mad - gode historier
Læs hele nyheden
Frække fredag - Vinsmagning og intim middag
Nye gode vinsmagninger med et strejf af fredagshygge, god stemning, 8 vine, middag - kun i skæret fra stearinlys
Læs hele nyheden

Firmainfo​

​Hørning Huset / Hørning Mad og Vin

CVR: 27896782

​Adresse

Rodosvej 15

2300 København S.

Kontakt​