Smukke omgivelser og en palævilla med en særlig stemning, hvor der har været spiritualitet i mange år, danner rammen om de spirituelle events.
Spirituel rådgivning
Du kan nu booke en enetime med Annette: En spirituel rådgivningssamtale (clairvoyance) på 60 minutter.
Prisen er kr. 1.250,-
"Jeg har beskæftiget mig med det spirituelle igennem mange år - både med klientarbejde samt med en spiritistisk forening tilbage i 2013. Jeg er psykoterapeut og uddannet sexolog, og mit kald har altid været i den spirituelle retning, hvor det clairvoyante og intuitive har vægtet højest.
Jeg er både uddannet clairvoyant og healer (trance, Reiki og spirituel healing) for flere år siden, og har igennem årene arbejdet med spirituelle grupper /udviklingscirkler, meditationsgrupper, clairvoyante workshops, åbne og lukkede udviklingscirkler, fysisk medieskab m.m. - sammen med nogle af de dygtigste udenlandske medier inden for feltet her i Hørning Huset.
Jeg har en stærk intuition, ser og mærker mere end de fleste, og kva mit eget arbejde med min egen personlige udvikling, mit erhverv, uddannelser samt livserfaring - har jeg en stor menneskelig indsigt, høj moral og pædagogisk måde at videregive informationer til klienten på i trygge rammer.
Men vær beredt på, at jeg ikke 'sugar coater' beskederne og pakker det ind, så det passer ind i de gængse rammer og mister værdi. Jeg vægter ærlighed og autenticitet højt og hvad jeg får ind af informationer, giver jeg videre til min klient.
Ved at have siddet i egne udviklingscirkler igennem mange år, for netop at udvikle mig spirituelt selv, er min kontakt/ kanal til åndelighed skærpet og på mange af områderne har jeg gået vejen selv, så jeg kan tage mine klienter langt i deres egen søgen og proces fra erfaring og på et intuitivt plan, som for klienten kan være transformerende og givende.
Til spirituel rådgivning hos mig kan emnerne blandt andet omhandle: Parforhold/ kærlighed, job, uddannelse, økonomi, fortid/fremtidsmuligheder, sorg, krise, virksomhed i forhold til beslutninger, personale samt potentialer og personlig udvikling o.a.
Der kan være mulighed (uden garanti) for afdødekontakt - dette kan frabedes."
Kontakt mig på info@horninghuset.dk